Om CO2

For at kunne navigere i Klimasidens information, er der nogle basale grundbegreber om CO2, der er gode at kunne. Derfor kan du her læse om CO2 i tal, CO2 ækvivalenter, livscyklusanalyser og hvordan CO2 påvirker Jorden. Kort sagt, CO2 forklaret til alle os helt almindelige danskere, der ikke er klimaforskere!

CO2 i tal

Hvert år udledes ca 50 gigaton CO2 på verdensplan, et tal der har været støt stigende siden 1950. Grunden til at den årlige CO2-udledning stiger så markant, er primært fordi vi bliver flere og flere mennesker, der bliver rigere og rigere og dermed forbruger mere og mere.
En dansker udleder i gennemsnit ca 17 ton CO2 om året.
For at holde os under en temperaturstigning på 2 grader skal vi ned på en årlig udledning på ca 2,3 ton CO2 pr. verdensborger. Gennemsnittet er lige nu 7,5 ton CO2 pr. verdensborger.

Ud af de 17 ton CO2 er hver dansker personlig ansvarlig for udledningen af ca 12 ton CO2, og det offentlige er ansvarlig for ca 5 ton CO2 årligt fra bl.a. institutioner, skoler, infrastruktur mm.

Der vil altså altid være en andel af vores udledning, vi som enkeltpersoner ikke kan regulere, men som politikerne må tage ansvaret for at nedbringe. Her har det en betydning, om politikerne overholder de løfter, de afgiver om CO2-neutralitet indenfor de kommende år.
Som borgere har vi også et ansvar.
Gennem vores madvaner, rejsemål og shopping kan vi gøre en stor forskel for vores CO2-udledning. For en gennemsnitsdansker udgør kosten ca 3 ton CO2 årligt, hvor shopping, oplevelser og streaming/telefoni samlet udgør 5,5 ton.

Vores ferier med fly udleder i snit 1 ton CO2 årligt, men som det kan ses under ferietips skal man ikke rejse langt mere end 1 gang årligt, før ens personlige udledning vil være langt højere.

Vi har nu en enestående chance for at finde ud af, hvad der giver livskvalitet, og skære det væk, der ikke øger livsglæden, men sætter dybe aftryk på klimaet. Det er samtidig en enestående chance for at spare nogle penge og få mere tid til hinanden.

Kilder:
Concito 2019:
Klimavenlige madvarer

Figur: Fordeling af gennemsnitsdanskerens udledning af CO2e i ton.
Offentlig forbrug ( veje, hospitaler, mv) er politikernes ansvar, resten er forbrugerens.

CO2-ækvivalenter

CO2 er en af mange drivhusgasser. Andre eksempler på drivhusgasser er lattergas, metan og industrielle gasser såsom freon. Når man skal beregne en aktivitets eller et givent produkts klimapåvirkning, er det således ikke kun CO2-udledningen, der skal medregnes. Dog kan det være forvirrende at skulle forholde sig til alt for mange forskellige bidragsydere til klimapåvirkningen.

Derfor har man valgt at omregne andre drivhusgassers bidrag til det tilsvarende bidrag fra CO2 kaldet CO2-ækvivalenter, hvilket forkortes CO2e.

Livscyklusanalyse

Når man skal beregne et produkts eller en aktivitets klimapåvirkning, er det aldrig kun produktionen af selve produktet, man skal tage højde for. Der er langt flere trin i udviklingen af et produkt. For at få det fulde overblik over hvor meget CO2 et produkt udleder, udføres en livscyklusanalyse (LCA).

En LCA forsøger at medregne udledningen fra alle trin i processen. Fx til produktion af en t-shirt er det ikke kun selve stoffet til t-shirten, der udleder CO2. Til fremstilling af stoffet er et stykke jord, som måske har været skov, blevet omlagt til bomuldsmark (en sådan omlægning kaldes arealforskydning eller land use change). Rydning af skoven, der før lagrede CO2, vil således resultere i en udledning af CO2.

Derudover har markejeren maskiner, der skal produceres, vedligeholdes og tilføres brændstof. Bomulden skal høstes og transporteres til en fabrik, hvor den forarbejdes, laves til tråd og væves til stof. Fabrikken skal bruge strøm, maskiner og vedligeholdes. Den færdige t-shirt skal nu pakkes og transporteres til Danmark. Her opbevares t-shirten på et lager eller i en butik. Begge dele kræver bygninger, strøm og vedligehold.

Alt i alt vil en enkelt t-shirt have været igennem mange trin, før den havner i vores skab. Denne beskrivelse er forsimplet. I en reel LCA medregnes CO2-udledningen fra hundredevis af trin og undertrin for at opnå et så korrekt tal som muligt. Man kan kun sjældent lave en komplet LCA, da alle ting er lavet af maskiner, der er lavet af maskiner, der er lavet af maskiner.

Når man gennemgår litteraturen og data på CO2-udledning beregnet ved LCA, støder man på varierende tal for den samme aktivitet eller produkt. I sådanne situationer har vi her valgt at medtage de højeste CO2-angivelser. Det har vi, da høje CO2-angivelser typisk er et tegn på en grundig LCA, der medtager flere af fremstillingsprocessens trin.

Hvad gør CO2 ved kloden?

CO2 er en drivhusgas, der, når den udledes til atmosfæren, virker som et drivhus omkring Jorden. Drivhusgasserne lader solens stråler varme jorden op og absorberer denne varme så den ikke forlader kloden igen. Dette betyder, at der ophobes varme omkring Jorden, især i verdenshavene.

Varmen får den is, vi har på jorden til at smelte, hvilket får vandstanden i havene til at stige. I løbet af de kommende årtier vil vandstanden formentlig stige markant. Her er det afgørende hvilken is, der smelter. Is, der allerede befinder sig i havene, vil ikke få vandstanden til at stige markant. Is, der befinder sig på landjorden (indlandsis og gletchere), vil derimod øge vandstanden i havene betydeligt, da det bidrager til “nyt” vand i havene. Stigende vandstand medfører et mindre areal for den stigende verdensbefolkning at bo på, og vil især påvirke byer i kystnære områder.

Når indlandsisen, der består af ferskvand, smelter, ændres de omkringliggende haves saltindhold. Udover saltindholdet ændres også surhedsgraden, da en stor del af atmosfærens CO2 optages i havene. Ydermere vil en temperaturstigning i atmosfæren naturligt medføre en temperaturstigning i havene. Disse ændringer i havmiljøet vil påvirke sårbare økosystemer og forskyde eller helt eliminere truede arters habitat.

Udover at opbevare vand spiller isen en anden vigtig rolle for Jordens temperatur. Isens hvide overflade reflekterer solens stråler og reducerer dermed opvarmningen (albedo-effekten). Smelter isen, accelereres opvarmningen altså, hvilket fører til endnu hurtigere afsmeltning i en positiv feedback-sløjfe. Når atmosfæren en tilpas høj temperatur, rammer vi et såkaldt “tipping point”, hvor afsmeltningen ikke kan stoppes igen.

Opvarmningen af atmosfæren ændrer også vejret og resulterer i mere og kraftigere regn fordelt på færre dage. Vi oplever oftere ekstremt vejr såsom orkaner, skybrud og tørke. I hele verden ses såkaldte 100 års-hændelser langt oftere end hver 100. år – et tegn på at Jorden er forandret. Særlig tydeligt blev det i Danmark i 2018 med den varme og ekstremt tørre sommer, som medførte afbrændingsforbud, gule græsplæner, visnede træer og store problemer for landbruget og eksporten.

Kilder:
IPCC rapporter: Climate change effects
IPCC rapport: Climate change AR5 rapport

IPCC rapporter: Read here

Copyright 2019 - Klimasiden.
All rights Reserved