Transport

Til lands

Til vands

I luften

Til lands

Tip: Tag cyklen til arbejde

Når du tager cyklen til arbejde i stedet for bilen, får du både den daglige motion, sparer penge og mindsker dit CO2e-udslip. Hvis du har 5 km til arbejde, og cykler bare en dag om ugen, sparer du knap 60 kg CO2e om året. Hvis du har 10 km til arbejdspladsen og cykler hver dag, sparer du ca 500 kg CO2e om året, hvis du til daglig kører en lille benzinbil.

Kilder

Aktivitet
CO2e
Kilde:
Lille benzinbil: motor 0,8-1,4L
110 g/km

Tip: Tag offentlig transport til arbejde

Når du tager toget i stedet for bilen, halvérer du dit CO2e aftryk, og hvis du tager bussen, er du nede på ca en tredjedel. Har du 20 km til arbejde sparer du således 500 kg CO2e om året, når du tager toget, og 660 kg CO2e om året, når du tager bussen.

Kilder

Aktivitet
CO2e
Kilde:
Udlednings-gennemsnit for nye solgte biler i DK
109 g/km
Tog, gennemsnit, DK
58 g/personkm
Bus
27 g/personkm
Tip: Køb elbil når du skifter bil

Selvom det udleder mere at producere en elbil, skal du kun køre ca 50.000 km i elbil med et 40 kWh batteri (2-3 år), før du har udledt mindre end i en gennemsnitlig benzinbil. Frem mod 2030 falder dette antal km væsentligt, da det er planen, at Danmark på dette tidspunkt kører på 100% vedvarende energi. Set over hele bilens levetid, med nuværende andel af vedvarende energi, halvéres den samlede CO2e-udledning ved at vælge en elbil, da denne udleder ca 18 ton CO2e mod ca 36 ton CO2e for en diesel/benzinbil.

Kilder

Kilder:

Aktivitet
CO2e
Kilde:
Produktion af benzinbil, lille / mellem
5.4 tons
Udledning for benzinbil, gennemsnit af alle solgte i EU
121,6 g/km
Dieselbil, effektiv, CO2 udledning henover levetiden + produktion af bil
170 g/km
Produktion af lille/medium elbil, uden batteriproduktion
5.4 tons
Produktion af elbilsbatteri
150 kg/kWh batteri
Elbil: CO2 udledning henover levetiden + produktion af 40 kWh batteri og bil
90 g/km
Energiaftale 29. juni 2018

Tip: Vælg Plug-in hybrid fremfor hybridbil

En hybridbil er ofte ikke mere klimavenlig end en effektiv dieselbil. Hybridbilen indeholder to teknologier og er derfor tungere, hvilket kræver mere brændstof at fragte rundt. Skal hybridbilen være mere klimavenlig end en effektiv dieselbil, skal man bruge el i mere end 60% af tiden. Dette opnåes ofte ikke, med mindre man kører ren bykørsel. Prioriter derfor en Plug-In hybrid over en almindelig hybridbil, da denne har et større batteri (ca 9 kWh), og derfor kan køre længere på ren el.

Kilder

Aktivitet
CO2e
Kilde:
Gennemsnitlig ny fossilbil, CO2 udledning henover levetiden + produktion af bil
210 g/km
Dieselbil, effektiv, CO2 udledning henover levetiden + produktion af bil
170 g/km
Elbil: CO2 udledning henover levetiden + produktion af 40 kWh batteri og bil
90 g/km
Produktion af batteri til Plug-In hybridbil, 9 kWh
1,35 ton
Plug-in hybrid bil, CO2 udledning henover levetiden + produktion af batteri og bil
170 g/km

Tip: Overvej din elbils batteristørrelse

Et mindre batteri udleder mindre CO2e at producere end et stort. Faktisk udleder produktion af et bilbatteri 150 kg CO2e pr. kWh. Hvis du har nem adgang til ladestandere fx hjemme eller på dit arbejde, kan en elbil med et mindre batteri sandsynligvis dække dit daglige kørselsbehov. En elbil med et 40 kWh batteri kan køre 200-270 km på en opladning, hvilket vil være rigeligt til de flestes hverdagsforbrug. At vælge et 40 kWh batteri fremfor et 64 kWh batteri vil dermed reducere CO2e udledningen fra produktionen af batteriet fra 9,6 ton CO2e til 6 ton CO2e.

Kilder

Aktivitet
CO2e
Kilde:
Produktion af elbilsbatteri
150 kg/kWh batteri
Rækkevidde elbil 40kWh batteri
270 km/opladning
Rækkevidde elbil 64kWh batteri
450 km/opladning

Tip: Tag cyklen på de kortere ture

Ofte tager det ikke meget længere tid at tage cyklen, når afstanden er under 2 km, og samtidig får du frisk luft og motion. Det kan derfor være værd at overveje om du kan cykle til fritidsaktiviteter, fitness eller indkøb. Bare 4 km i bilen hver anden dag udleder årligt 80 kg CO2e. Hvis dine små ture mest er indkøb, kan du også vælge at samle dem i en ugentlig indkøbstur. Du vil i så fald spare 137 kg CO2e/år hvis du istedet for dagligt at køre 4 km, kører 4 km en gang om ugen.

Kilder

Aktivitet
CO2e
Kilde:
Udlednings-gennemsnit for nye solgte biler i DK
109 g/km

Tip: Vælg elcykel fremfor bil

En elcykel bruger strøm, men de udledte mængder CO2e er lave. En fuld opladning af et 0,4 kWh batteri udleder knap 100 g CO2e per opladning og kan ifølge producenten fragte dig ca 50 km. Har du 10 km på arbejde, og vælger elcyklen fremfor bilen (lille benzinbil), vil du på et år spare ca 500 kg CO2e. Vær dog opmærksom på at et batteri vil have kortere rækkevidde i vinterkulde og blæst.

Kilder

Aktivitet
CO2e
Kilde:
Elcykel, batteri 400Wh
99,5 g/opladning
Lille benzinbil: motor 0,8-1,4L
110 g/km

Tip: Del en taxa

Hvis du tager en taxa alene udleder du ca 1,5 gange så meget pr. kørt km end i din private bil, og 6 gange så meget som i bussen. Hvis du deler din taxa hjem fra fest med 3 andre, vil det ca svare til at tage toget. Ved at dele en taxa 4 mennesker, i stedet for at tage hver jeres, vil I således spare 10 kg CO2e om året hver (20 km’s tur 4 gange årligt).

Til vands

Tip: Tag broen istedet for færgen

Hurtigfærger udleder langt mere CO2e end biler pr. km. En tur fra København til Århus vil, såfremt du tager bilen over Fyn via broerne, udlede 32 kg CO2e. Hvis du tager bilen med færgen fra Sj. Odde til Århus, vil turen udlede 131 kg CO2e. Tager du turen mange gange årligt, vil det samlet blive en stor besparelse at vælge broen. Færgers CO2e udledning er meget variende, men en gennemsnitsfærge i Danmark udleder 1,7 kg CO2e pr personkm.

Kilder

Aktivitet
CO2e
Kilde:
Mini benzinbil: motor under 0,8L
110 g/km
Elbil: Hyundai kona electric
33,4 g/km
Færge, gennemsnit DK indenrigs
1,7 kg/personkm
Færge, Sj. Odde – Ebeltoft
3,4 kg/personkm
Færge, Samsø-Kalundborg
2,1 kg/personkm
Færge, Rønne-Køge
0,8 kg/personkm
Færge, Rønne-Ystad
2,3 kg/personkm
Færge, Spodsbjerg-Tårs
1,4 kg/personkm
Færge, Århus-Kalundborg
1 kg/personkm
Færge, Århus-Sj. Odde
1,2 kg/personkm

Tip:Tag flyet til bornholm istedet for færgen

I enkelte tilfælde er flyet den bedste mulighed. Til Bornholm er den eneste anden mulighed færge, som udleder mere CO2e end fly pr. km. En retur bil- eller togtur til Bornholm, over Ystad eller Køge, vil udlede ca 300 kg CO2e, hvor en retur flytur vil udlede knap 200 kg CO2e. Da afstanden her er længere end mange andre indenrigsfærgeruter, bruges typisk hurtigfærger, som har en høj CO2e-udledning pr. sejlet km.

Kilder

Aktivitet
CO2e
Kilde:
Udlednings-gennemsnit for nye solgte biler i DK
109 g/km
Tog, gennemsnit, DK
58 g/personkm
Færge, Rønne-Køge
0,8 kg/personkm
Færge, Rønne-Ystad
2,3 kg/personkm

Tip: Overvej færgen hvis du pendler fra sverige

Mange danskere bor i Sverige og arbejder i Danmark, eller omvendt, og pendler dagligt. Oftest er broen det mest klimavenlige alternativ, som fx hvis du bor i Malmø og arbejder i København. Men tager du dagligt fra København til Helsingborg vil færgen være at foretrække. Det skyldes at du kun er en person i bilen og må køre en stor omvej for at tage broen. Kører du turen alle hverdage vil du spare 1,6 ton CO2e årligt ved at tage færgen Helsingør-Helsingborg. Med den nye elfærge tyder det ydermere på at CO2e-udledningen for din færgetur kan halveres.

Kilder

Aktivitet
CO2e
Kilde:
Udlednings-gennemsnit for nye solgte biler i DK
109 g/km
Elfærge, Helsingør-Helsingborg
Udledning halveret ift færge drevet af fossile brændstoffer

 

Beregning af klimaaftryk

I luften

Tip: Flyv økonomiklasse

Flyver du på businessclass i stedet for økonomiklasse fordobles din CO2e-udledning. Grunden hertil er, at på økonomiklasse er der flere passagerer pr. fly, og flyet vejer mindre, da der ofte ikke serveres mad, og du kun kan have håndbaggage med. En tur til New York vil på businessclass udlede ca 6 ton CO2e, mod 3 ton CO2e på økonomiklasse (energieffektivt fly).

Kilder

Aktivitet
CO2e
Kilde:
Fly, økonomiklasse
163 g/personkm
Fly, bussinessclass
366 g/personkm

Tip: Undgå rejser med fly når du kan

Fly står for 4-5% af verdens CO2e-udledning. Brændslet står for 2,2%, men fly udleder andet der påvirker klimaet, som sodpartikler, NOx og vand (kondensstriber). Dertil skal lægges produktion af fly, udstyr og lufthavne. Samlet skal brændslets CO2e-udledning derfor ganges med en faktor to for at få den reelle klimabelastning. Overvej derfor vigtigheden af at din rejse foregår med fly. En rejse i tog i stedet for fly i Europa vil kunne spare dig for ca 3-500 kg CO2e.

Kilder

Aktivitet
CO2e
Kilde:
Fly, langdistance, uden indirekte effekter
270 g/personkm
Flys indirekte effekter (konstruktion af fly, lufthavne osv)
50 g/personkm
Fly, langdistance inkl indirekte effekter
320 g/personkm
Fly, gennemsnit langdistance. Inkl radiative forcing og lufthavne mm.
320 g/personkm
Fly på en tur til fx Paris
467 kg
Bil med 4 pers til Paris
110 kg
Bus til Paris
74 kg
Tog til Paris
94 kg

Copyright 2019 - Klimasiden.
All rights Reserved